National kvalifikationsprofil for bygningsmalere
Landets profil

VET for malere i Spanien

Manglende specifik og formel uddannelse af malere har medført visse problemer for det spanske malerfag. Oplæring sker normalt på jobbet eller ved hjælp af individuelle initiativer.

I løbet af det sidste årti har bygge- og konstruktionssektoren i Spanien været den mest aktive i Europa. Som følge deraf blev der skabt mange nye malervirksomheder, og mange af dem fokuserede specielt på grundlæggende malerarbejde i nybyggeri. Det medførte så igen, at oplæringen inden for avancerede dekorationsteknikker eller –specialer blev mindre intensiv, således at det var vanskeligt at fremme udviklingen af en formel uddannelsesplan eller kvalifikationer (VET) for malere. I løbet af de sidste par år er denne tendens vendt, og der tages nye initiativer med lovende resultater.

For nylig er 2 specifikke uddannelser foreslået til godkendelse hos det spanske undervisningsministerium. De er begge med i den faglige familie bestående a Edificación y Obra Civil (Konstruktion og byggeri) og er:

  • Pintura Decorativa en Construcción (Dekorationsmaling inden for byggeri), og
  • Pintura Industrial en Construcción (industriel maling inden for byggeri)

Det forudses, at de vil blive godkendt i løbet af 2010, og at udvikling af VET-kurser vil blive iværksat. Denne uddannelse vil svare til mellemniveauet i den spanske VET med 630 læringstimer hver, dvs. 5 semestre til 2 skoleår, niveau 1 og 2 . Det vil være muligt at opnå begge kvalifikationer, idet de kun er forskellige mht. 2 moduler (300 timer i alt), resten er fælles/kernemoduler. I dette tilfælde er det samlede antal læringstimer 930, hvorefter man opnår begge kvalifikationer.

Praktik i virksomheder forudses og aftales, men på dette stadium i processen mangler man endnu at definere dette aspekt detaljeret.

(Klik på dette link for at se et diagram over det generelle spanske uddannelsessystem for at få et overblik. Boksen, der er markeret med grønt, svarer til ovennævnte erhvervsuddannelse. Herunder ses det detaljerede indhold af disse 2 kvalifikationer.)

Et andet problem er manglen på tilstrækkeligt mange elever, fordi det er vanskeligt at finde unge mennesker, der ønsker at lære faget, og trainees generelt, fordi der er en udbredt tendens til at man ikke finder faget attraktivt.

Til trods for dette kan det faktiske kvalifikationsniveau for spanske malere sammenlignes med mange andre europæiske lande, især på grund af oplæringen på jobbet og individuelle initiativer, f.eks. uddannelsescentre, der fremmes via lokale enheder som byråd eller nogle af de autonome spanske regioner, med kurser i malerspecialer.